Træhuse har fået en renæssance. Træhuse er også kommet i mode igen, efter en lang periode i glemsel. Træhuse er også moderne fordi træ er det mest bæredygtige byggemateriale. Det forudsætter dog, at det kommer fra bæredygtigt skovbrug.
Og her kunne vores politikere gøre en meget større og bedre indsats. Alt for meget træ, der bliver handlet i Danmark, kommer fra kilder som i bedste fald er tvivlsomme. Når du køber de billigste havemøbler kan du risikere at du støtter ulovlig skovhugst og rovdrift på verdens tropiske regnskove. Også byggeelementer kan være lavet af ulovligt fældet træ.
FSC er mærkning for bæredygtigt træ
Vores politikere kunne sagtens indføre et importforbud for alt træ der ikke er certificeret som bæredygtigt. Det har man allerede gjort i mange af de lande vi plejer at sammenligne os med.
Det kræver nok lidt mere pres på vores politikere, fordi der også er lobbier i spil, som modsætter sig denne slags reguleringer.
Men her taler vi om at bygger træhuse af FSC mærket træ. FSC står for Forest Stewardship Council, som er en NGO der certificerer bæredygtigt skovbrug over hele verden. Hvis du føler det mindste medansvar for klima og miljø bør du kun købe produkter af træ som bærer FSC mærket.
Træhuse er klimavenlige!
Når du bygger et træhus bidrager du rent faktisk til CO2 lagring. Lagring af kuldioxid er et af de helt uundværlige tiltag i kampen mod en global overhedning. Træer binder store mængder af CO2.
Det siges at være kulstofneutralt, at varme et hus med brænde. Det kan nok diskuteres hvor vidt det virkeligt passer. Den påståede neutralitet sker nemlig kun når der bliver plantet flere nye træer end der bruges til brænde.
Globalt set, er det slet ikke det der sker. Tværtimod, forsvinder der stadig mere skov for hver dag end der bliver plantet. Og det er faktisk helt katastrofalt.
Men når du bygger et træhus af FSC mærket træ, er det et positivt bidrag til klimakampen. Et træhus kan have en levetid på flere århundreder. Og så længe huset står, er al det kulstof som er bundet i træet også trukket fra klimaregnskabet.
Træhuse er nemme at bygge, du kan endda gøre det selv
Der er sket store teknologiske fremskridt i træindustrien. Tidligere har den været meget arbejdsintensiv. Men i dag klares alt fra fældning, opsavning, tørring, transport og forarbejdning med hjælp af moderne maskiner. Det er blevet meget nemmere at bearbejde træ effektivt. Det er også blevet meget hurtigere og meget mere præcist end nogensinde før.
Alle disse tekniske fremskridt gør at det i dag er meget hurtigere, billigere og nemmere at bygge i træ end i andre byggematerialer.
I Danmark har det været en ulempe, at der manglede viden om bygningskonstruktion i træ. Denne viden har langt større traditioner i Sverige og Norge. Men i dag er viden blevet globalt tilgængeligt over internettet.
Team op med eksperter i træhuse
Du har brug for arkitekter med erfaring i træhuse. Dem findes der efterhånden rigtigt mange af. Når du henvender dig til en virksomhed der designer og bygger træhuse, kan du få individuelle aftaler.
Du kan fx købe et nøglefærdigt træhus. Men du kan også vælge kun at købe design og byggeplaner og bygge selv. Du kan selv source træet til dit nye træhus, hvis du ønsker dette. Faktisk kan alle i Danmark købe tømmer direkte fra statsskovene. Hvis du gør dette, kan du finde et savværk der skærer kævlerne op til måls.
Der er mange kombinationsmuligheder mellem et 100% nøglefærdigt træhus og en 100% selvbyg løsning. Med et træhus får du et hav af fleksible og endda billige løsninger til rådighed.